Kinesisk medicin

Kinesisk kort over meridian baner
Kinesisk kort over
meridian baner

I vesten er akupunktur den bedst kendte helbredelsesmetode fra den kinesiske medicin.

Kinesisk medicin er et holistisk system af forståelsen for medicin, der tog sin begyndelse i Kina for mindst 4000 år siden. Siden har denne anskuelse efterhånden bredt sig til hele verden.

Det underliggende princip er, at energi (Qi) gennemstrømmer hele kroppen og de nærmeste omgivelser.

Sundhed betyder ifølge kinesisk medicin, at strømmen af Qi er afbalanceret og harmonisk.

Forestil dig en haveslange, der er knæk på. Så vil vandet ikke kunne flyde, som det skal og komme derhen, hvor det skal gøre gavn. Og hvis der er meget pres på slangen, kan slangen måske bule ud og måske ligefrem sprænge til sidst. Dette kan illustrere, at vandet, eller Qi, ikke flyder, som det skal. Når der opstår blokeringer i meridian banerne enten af fysisk eller psykisk årsager, kan der opstå smerter og ubalancer.

Kroppens egne ressourcer kan aktiveres ved at stikke nåle i akupunktur punkter. Disse er steder, som befinder sig hovedsagligt, men ikke udelukkende, langs med meridianerne. Dermed fjernes blokeringer og balancen genoprettes.

Akupunktør Hanne Elung Fjordvang vil gerne hjælpe dig med akupunktur til at få balance i din krop, så livsenergien kan flyde bedre.